Tilbage til forsiden
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Resultat af søgning på: carbonylchloridCarbonylchlorid

 268
 1076
 

         

Farveløs gas/væske med hølignende lugt.
Transporteres i fordråbet tilstand.
Kortet omfatter carbonyldichlorid.

Farlige egenskaber

 
  BrandfareIkke brandbar.
  Eksplosionsfare-
  IndåndingsfareMeget giftig og ætsende.
  SundhedsfareMeget giftig og ætsende.
  Forhold over for vandStoffet omdannes i vand. En vandig opløsning har en sur reaktion.
  Miljøfare-
  Specielle risiciFare for forfrysninger ved kontakt med flydende stof.

Personlig beskyttelse

  Inden for
  SikkerhedsafstandenNormal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.
 
  Direkte kontaktKemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser.
 
  Rensning eller dekontamineringForurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand.

Indsats

 
  SikkerhedsafstandMindst 300 m.
Ved gasudvikling som følge af kemisk reaktion: Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
Benyt syrefast udstyr.
  Spild på landTildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med skum. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Den kraftige gasudstrømning vil fortsætte til beholderindholdet ved fordampning er afkølet til stoffets kogepunkt. Genkondenser gas-aerosolblandingen ved tildækning af beholder med presenning eller ved opsamling af udstrømmende gas-aerosolblanding i genkondenseringstragt. Opsaml i egnede beholdere, der er forsynet med sikkerhedsspuns eller sikkerhedslåg, eller foretag kontrolleret afdampning. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
  Spild i vandStands udstrømningen. Kontroller afdampningen. Underret miljømyndigheden.
  BrandSluk brand i omgivelserne, og vælg slukningsmiddel efter hvad der brænder. Afkøl lukkede beholdere med vand.
  SlukningsvandStoffet omdannes i vand. Slukningsvand, der har været i kontakt med stoffet, kan være ætsende. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb/hav.
  MiljøsaneringFjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område skylles af med vand.
  MaterielrengøringSkyl med flere hold vand. Første hold skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. Lufttørring.

Symptomer

  Carbonylchlorid påvirker de nedre luftveje.
  Farlige koncentrationerDet umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 2 ppm.
AEGL-2 (30 minutter): 0,6 ppm.
AEGL-3 (30 minutter): 1,5 ppm.
Udsættelse for mere end 3 ppm: Irritation af øjne, næse og øvre luftveje.
Udsættelse for 10 ppm i 15 minutter: Irritation af slimhinder og forsinket lungeødem.
Udsættelse for 400 ppm i 2 minutter: Dødeligt.
  IndåndingSvie i næse, mund og svælg. Smerte i luftveje, hoste og åndedrætsbesvær. Hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastning. Blålig misfarvning af hud og slimhinder. I svære tilfælde: Hurtig bevidstløshed og død. I lette tilfælde: Symptomerne kan være forsinket i op til 24 timer.
  HudSvie, rødme og brændende smerte.
  ØjneSvie, brændende smerte og tåreflåd.
  Indtagelse-

Førstehjælp

  GenereltTilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
  IndåndingIkke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.
  HudForurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Lægehjælp.
  ØjneSkyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
  Indtagelse-
  Forslag til lægeStoffet forårsager koagulation af vævsproteiner og giver en syreætsning.
Efter indånding er der fare for forsinket glottis- og lungeødem. Symptomatisk behandling.

Mærkning

  BrugermærkningFare. Livsfarlig ved indånding. Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader.
  TransportmærkningUN 1076, klasse 2, emballagegruppe -. Fareseddel 2.3 og 8.

Data

  FormelCOCl2  Flygtighedgas
  Molekylvægt98,9  Flammepunktikke brandbar.
  Cas-nummer75-44-5  Antændelsestemperatur-
  Farenummer268  Antændelsesgrænser-
  UN-nummer1076 (phosgen)  Brandfareklasse-
  Smeltepunkt-128 °C  Opløselighed i vandomdannes langsomt
  Kogepunkt8 °C  Grænseværdi0,02 ppm (0,08 mg/m3 )
  Massefylde1,4 (0 °C ) (vand = 1)  Lugtgrænse1 ppm
  Dampmassefylde3,4 (luft = 1)  LD50-
  Damptryk161,6 kPa  LC50-